Day 7 - Yosemite National Park - Sonora

Med lidt forsinkelse kommer her billeder fra turen igennem Yosemite National Park på 7. dagen.
Selvom vi havde taget alt vores tøj på fra morgenstunden, var vi alligevel nødt til at køre forbi den gode Cowboy-butik i Bishop. -Vi var blevet advaret om hvor koldt der var på toppen, så hver især fik vi fordoblet de allerede foretagne indkøb, så alle tasker nu var spækket til bristepunktet.

-3 par sokker stoppede dog blodomløbet til fødderne, så der blev holdt 3-4 ompolstringspitstops i takt med at vi kom op i højderne.

Ved indgangen til Nationalparken var vi kommet op i knap 10.000 fods højde. -Der lå sne i vejkanten, og det var en imponerende kontrast til dagen før, hvor vi havde svedt os igennem Death Valley. 

Bemærk rangernes advarsel om ikke at køre ind i Bjørne. -Tak for reminderen!

På skrænterne under de snoede bjergveje, så vi gamle bilvrag af biler fra 50'erne, der resulterede i at man i sin tid opfandt autoværnet

Se selv!

Hej Udsigt!

Indkørsel til dejlig Nationalpark i 10.000 fods højde

Playboy-filter eller atomkrigs-filter?

Middagslure og hydreringspauser er vigtige når man er oppe i højderne.

Lau's underben faldt af pga. forfrysninger. Vi har syet et udstødningsrør fra en Crocker på istedet for.

Dette er en meget, meget eksotisk billedtekst om bjerge og motorcykler

Efter et par timer igennem Yosemite satte vi kurs mod Sonora. Sonora burde kåres til verdens fedeste by nogensinde. -Ol' skool' Westernby, som blev bygget op i 1800-tallet, da man fandt guld i store forekomster. 

Luften var stadig tyk af guld og lykkejægere. Bikers var der også mange af, og den ene pølsevogn af en Electra-Glide, efter den anden, var linet op foran de utallige barer og saloons i hovedgaden.

Vi fandt et godt lille Motel, læssede bagagen af, og drog igennem hovedgaden - hjulbenede og med revolverne klar i bæltet.

Første stop var "The Sportsman". Den blev åbnet af en italiensk immigrant i 1942. Efter at have sparet sammen i et år, tiltuskede han sig 2 licenser: En til at handle med våben, og en til at handle med øl.

Resultatet er ganske simpelt - en kombineret våbenhandel og bar.

Barnebarnet til den oprindelige ejer stod bag baren, og fortalte historier om baren, alt imens vi høvlede quarters i Jukeboxen og øller i halsene samtidigt med at gamle mænd i skovmandsskjorter kiggede på pistolhylstre og købte patroner.

I dagens anledning tændte bartenderen det gode gamle håndkrøllede neonskilt på gaden, der opremser en del af  varesortimentet

Drengene i baren på The Sportsman 

Store strøg med den store ølhøvl

Donde kigger på shotguns i baren

Gevirer og strømpebånd. -Historien bag er for lyssky til denne blog

Efter The Sportsman havde øllerne overtaget herredømmet over den gæve bikerbande, og vi blev nødt til at gå ud og spise de største bøffer vi kunne finde. Godt slørede kæmpede vi os igennem disse, så store som Allans skosåler.
Derefter fortsatte turen videre på byens beværtninger, hvor vi blev introduceret for det omfattende system af underjordiske gange, der gik imellem alle byens bygninger. Denne så vi også på The Sportsman, hvor det gamle kølerum i kælderen fra 1920 med remtrukket kompressor stadig var i funktion.

Et billede fra en anden beværtning vi ikke kan huske navnet på.  Bartenderen var den fuldeste på den vestlige halvkugle og under kasketten havde han så fedtet garn at Statoil står i kø for at tømme det for brandbare råstoffer.

Ingen husker rigtigt hvordan eller hvornår vi kom hjem, men fornøjeligt var det bestemt.